I Juniorgrenen lægger vi vægt på at lære at klare os selv som spejdere, men vi synes også det er meget vigtigt at have det sjovt.
Vi arbejder med: Brug af økse og sav,- Madlavning på bål og trangia,- Mindre pioneringsprojekter, som f.eks. køkkenbord af rafter,- Større pioneringsprojekter på sommerlejren,- Vandreture og orientering,- Kendskab til naturen og miljøet,- Overnatning i telt, sheltere og bivuak,- og meget meget mere.
Vi arbejder med færdighedsmærker og fokusmærker og træner spejderfærdighederne. Herudover tager vi på ture flere gange i løbet af året.